Det er med at lytte til sig selv og sin krop for at opnå den gode nattesøvn. Her stiller kontinentalsengen gode muligheder for individuel tilpasning.
Til tidlig morgen eller langt ud på formiddagen. På maven eller på ryggen. Få minutter eller mange timer. Fællesnævneren er, at vi alle skal omkring det – i al fald en gang i døgnet. Sove.
Søvnen kan være menneskets bedste ven, når først kroppen higer efter de otte timer, ligesom den kan være en ubuden gæst, når timerne er for få og røde øjne bag tunge øjenlåg alligevel kræver, at der lukkes ned.
Fælles er det, at restitutionen, søvnen giver, er en nødvendighed. Belejligt eller ubelejligt. Det står ikke til at ændre.
Hvad der til gengæld er til at styre, er hvor effektive timerne er, når glukkerne lukkes i. For der er forskel på søvn – og ikke mindst på den hvile, søvnen giver. Og er man af den skole, at søvnen bare skal overstås for at kunne præstere endnu en dag, ligger det lige for at optimere udbyttet af søvnen. Ja, det gør det såmænd for alle. For hvem har lyst til at rejse sig øm og rædbrækket, når det første skridt ud af lagenerne i stedet kan være som en toptunet, klar og spændstig skikkelse af sig selv?
Har du den gode søvn i kikkerten, er et godt sted at starte ved sengen. Søvnens bedste ven – og alfa omega, hvis man vil have den bedst mulige nattesøvn. Her er det svært at komme udenom, at søvnens kvalitet går i en lige linje fra sengens ditto.
Mulighederne er mange, og fælles for sengetyperne er, at de som regel kan designes efter brugerens behov – og dermed tilpasses, så søvnen bliver så optimal som muligt for den enkelte.
Investér i sengen for bedre velbefindende
Lægevidenskaben kalder søvnen en livsnødvendighed, mens ergonomer notorisk slår et slag for sengen som den helt store partner, når det kommer til et konsekvent velbefindende. Og dét ikke uden grund. Den gode nattesøvn er lig hurtig og effektiv restitution – der sætter dig i stand til at yde efter bedste evne den næste dag.
Mens atleter og toptrænede jerntyper har de fysiske forudsætninger for at restituere under forskellige forhold, er snakken en helt anden, hvis vi vender blikket mod især børn, ældre og folk med rygproblemer. Her er søvnforholdene og i særdeleshed sengen af allerstørste betydning, når det kommer til at samle kræfter på ny.
Sengen er simpelthen en direkte faktor for, om den kommende dag bliver god eller ej. Så selvom det er fristende, er det en god idé – allerede på et tidligt tidspunkt – at investere i en seng af ordentlig kvalitet. Også selvom prislejet i udgangspunktet er højt.
Pengene er dog godt givet ud. Især hvis du vælger at investere i en kontinentalseng.
Kontinentalsengens fordele
Den gode seng er meget mere end blot en blød madras. Faktisk kan det være, du er af den støbning, at sovelejet helst skal være relativt hårdt. Præferencen varierer fra person til person, og det er netop hér, kontinentalsengen udmærker sig: ved stor fleksibilitet over for brugeren.
Den består af flere lag. Henholdsvis boxmadrassen, en traditionel madras og en ydre madras, der typisk er det blødeste lag.
Et godt pejlemærke for, hvordan udvælger de respektive dele, så de passer dine behov bedst muligt, er ved at have en række faktorer in mente: Madrassens fleksibilitet over for varierende fordeling af kropsvægt, fjedrenes hårdhed og den lokale elasticitet – med henblik på tilpasning til skiftende soveposition.
Her handler det om at kende sig selv godt. Og selvom det er de færreste, der ved, hvor mange gange de roterer rundt om sig selv, når de sover, har du formentlig en idé om, om du kan lide at synke ned i en silkeblød skummadras, eller du foretrækker at kunne mærke underlaget på bedste soldatervis.
Uanset hvad handler købet af kontinentalseng om at overveje de individuelle behov, inden du investerer, og handle derefter. På den måde sikrer du dig en solid livsledsager og en varig, god nattesøvn.